Blå Sti - Blegen og blå lyn samt pengegaver

blegen
Der høstes på Blegen ca. 1900
Blegen Området overfor på begge sider af broen – kaldet Østerblegen – var også en af Tønders tre blegepladser, hvor man lagde klæde ud til blegning. Efter uld var stof/klæder vævet af hør det almindeligste, indtil bomuld kunne importeres. I det bedre borgerskab skulle lærred helst være hvidt, men hørrens farvedele var vanskelige at opløse i vand. Derfor boede her bl.a. en Blegmand, der kunne fremskynde blegningen kemisk. Klædestykkerne blev skyllet i åen og vendt på Blegen i lyset, så blegningen blev så jævn som mulig.
isfuglen
Isfuglen på udkig efter fisk
Isfugl Hov! Et blåt lyn lavt hen over vandfladen og et skarpt skrig. Så er det isfuglen. En af de mest farverige danske fugle på fiskefangst. Sommer og vinter kan du være heldig at støde på den. Og kig lige efter på den modsatte bred. En stor firkantet kasse af jord og mudder; med et hul ud mod vandet. Her bor isfuglen.
 
Sparekassebroen Fra sumpede arealer med vildtvoksende krat til et anlæg med flotte broer, hvor isfuglen er på fiskefangst og den grønbenede rørhøne nipper i græsset eller svømmer rundt blandt de mange gråænder. Sparekassen bekostede broen i 1880 og gav den til det nye anlæg – deraf navnet ”Sparekassebroen”. Tønder Sparekasse blev oprettet i 1820 og gav hvert år hele sit overskud til almennyttige formål. Fra 1820 og frem til 1. verdenskrig uddelte Sparekassen i Tønder således op mod ½ million mark.
 
 
sparekassebroen med hus
Broen i anlægget og Sparekassebroen som resultat af Sparekasse-tanken. Landsbyfællesskaberne opløstes med stavnsbåndets ophævelse i 1788 og dermed forsvandt en del af sikkerhedsnettet for den enkelte i landsbyerne, og især de fattige blev overladt til sig selv. Allerede i 1810 kom den første sparekasse ved Skælskør og med statsbankerotten i 1813 og landbrugskrisen i 1820´erne voksede behovet for at bekæmpe fattigdomsproblemerne yderligere på trods af en offentlig fattigforsorg.
 
Private velgørere begyndte at se et ansvar og en opgave i at forhindre, at den mindrebemidlede befolkningsgruppe sank ned i fattigdom. Måden at forhindre dette på blev tanken om hjælp til selvhjælp..og det blev derfor sparekassernes oprindelig formål, at lære den enkelte at hjælpe sig selv gennem opsparing.
 
Alt for få valgte dog at spare op, og sparekasserne som socialt projekt slog derfor fejl. Sparekassen i Tønder blev oprettet i 1820, og omkring 1850´erne og 1860´erne var pengeøkonomien efterhånden nået ud til hele befolkningen i byen. I Tønder blev formålet nu at give hele overskuddet..og kun overskuddet til almennyttige formål.
 
På begge sider af broen står årstallet 1880, og på sydsiden er der en inskription som lyder; “Aus Mitteln der Tondernschen Sparkasse erbauet”. Sparekassebroen blev senest renoveret i 2005.
sparekassebroen
Kilder til yderligere fordybelse: