Bremsbøl Sæd stien - Lille spejl på rådyr der...
Rådyr på flugt kendes på den hvide bagdel (spejlet). Bukken tv. med opsats og råen th.
Rådyret
Rådyr tilhører den mindste og mest almindelige af vore hjortearter. Rådyr kan iagttages i meget forskellig natur. Her i marskområderne ser vi dem ofte i større flokke, græssende på græsmarker, rapsmarker og kornmarker. Kig ud over området – og du vil temmelig sikkert få øje på dem. Rådyrets syn er ikke særlig godt, til gengæld har det en fin lugtesans og rigtig god hørelse. Så når du får øje på et, så stå helt stille. I foråret kan du måske være heldig at se råen med lam.
Marsken tæmmes
I 1500-tallet begyndte man at inddige Tøndermarsken for at sikre sig imod stormfloder. Der er gennem årene bygget nye diger, som har ført til det nuværende system af diger og koge i Tøndermarsken. Kogene er områder afgrænset af diger. Inden det store afvandingsprojekt i 1920’- erne stod mange koge fulde af indvand om vinteren og i regnfulde somre. Vedligeholdelsen af diger og koge blev varetaget med et system af digegreve, digelaug, digefogeder og kogsinspektører.
Maleri tilhørende fam. Dethlefsen, der har været tilknyttet deres marskgård siden 1653.
Ruten fortsætter gennem Bremsbøl, der består af en række marskgårde bygget på værfter, som man gjorde i hele marsken fra omkring år 1100. Før inddigningen byggede man gårdene på disse kunstige forhøjninger, der lå som små øer rundt i vandet, når der var storm og højvande. På de nærvedliggende marskgårde har familier boet i mange generationer. Feddersen-familiens gård øst for banen har været i familieeje siden 1586.