Bremsbøl Sæd stien - Mismosquost og faldne sønderjyder

Mindesmærket for de faldne Det daværende tyske Sønderjylland (Nordslesvig) blev inddraget i 1. verdenskrig. Da mobiliseringsordren kom måtte de første sønderjyske mænd tage toget sydpå for at kæmpe for Tyskland i verdenskrigen, hvilket ikke var noget, der vakte begejstring hos de dansksindede. Der var dog ingen, der begik faneflugt ved krigens udbrud, som man kunne have forventet. I alt tog ca. 30.000 sønderjyder i løbet af de fire år krigen varede, rejsen til en af krigens fronter, og ca. 5270 af disse kom ikke hjem igen, da våbenstilstanden kom d. 11. november 1918, og Tyskland havde tabt krigen. Det var i dette krigsramte grænseområde, der netop havde skiftet nationalitet i overensstemmelse med flertallets ønske, at det store arbejde med at rejse en mindesten for de lokale faldne fandt sted. Monumentet for sognets faldne i 1. verdenskrig omkranses her i Sæd af et lille blomsteranlæg.

Mismosquosten blomstrer i Sæd Fra slutningen af 1600-tallet til slutningen af 1930`erne har man i Ubjerg sogn fejret midsommerfest.  Festen blev altid fejret på den lørdag, der lå tættest ved den 24. juni. Mismosquost er ikke det samme som Sankt Hans for der var hverken bål eller hekseafbrænding. “Mismos” betyder midsommer og “quost” betyder blomsterbuket. Mismosquosten var en høj stang, der var udsmykket med masser af blomster. For neden blev stangen beklædt med hyldegrene og helt ned ved jorden blev der lagt brændenælder, begge dele for at beskytte indbyggerne mod onde ånder, trolde og hekse. Quosten, som festen blev kaldt, var årets største begivenhed i sognet og blev fejret i Sæd. I Sæd og Ubjerg har der i lang, lang tid været både dansk- og tysksindede borgere. Men når Quosten blev fejret, lagde man det nationale sindelag på hylden og festede sammen. Det skulle være en hyggelig og fornøjelig fest, hvor dans var det vigtigste, så man sørgede for, at der var en god blanding af danske folkeviser og tyske ”Volkslieder”.