Digestien - Her hvorfra min verden går

Digerne Siden 1100-tallet er der bygget diger i Tøndermarsken. Hertug Hans den Ældres inddigningsarbejde i 1500-tallet gav en vis sikring mod oversvømmelser, men afskar samtidig byen fra havet. Før inddigningen var her syd for Tønder regelmæssigt et stort indhav helt fra Vadehavet og ind forbi Tønder. I varme og tørre perioder var området tørlagt og i andre perioder lignede det et hav. Derfor har området her især været brugt af friserne til fiskeri og bjergning af hø og tagrør, men også til kreaturopfedning og fåreavl. Forestil dig blot et digebyggeri, der alene foregik med skovle, spande, kurve og sække. Først i 1618 blev trillebøren anvendt til inddigning i Tøndermarsken og derfor blev dette inddigede kog – Brunsoddekogen – kaldt for Trillebørskogen i folkemunde.

Bachmanns Mølle Tønder by afgrænses her ved møllen fortsat mod marsken, og selve bykernen ligger højst 5 meter over havniveau. Slotsmøllen, eller Bachmanns Mølle, er den ældste industrivirksomhed i Tønder. Møllen bliver allerede nævnt i år 1436. Oprindelig var møllen opført som kornmølle for slottet/Borgen Tønderhus. I 1799 fik C.N. Bachmann møllen i forpagtning, og siden har møllen været drevet af slægten. Den nyere del af møllen brændte i 1893, men blev genopbygget, og indtil 1955 var møllen endnu i brug som vandkraftsleverandør.

Bachmanns Vandmølle Bachmanns Vandmølle-området med Skulpturparken, Møllesøen, det brusende vand (med det senere vandfald ud over stenstryget og under Kongevejen) forbi Møllehuset og bådehuset mod syd og sydvest har altid trukket børn og unge til. Sidst i 50’erne var der stadig om vinteren skøjtebane med lys og musik på den oversvømmede mark øst for Møllehuset. Det var et samlingssted for byens børn og teenagere. Her fattede man ofte interesse for det modsatte køn. Ad den frosne å kunne man hånd i hånd i nattens mulm og mørke og med megen gys forsigtigt skøjte ud mod Lægan og den tyske grænse. Området ved møllen og slotsbanken er i dag tungt domineret af Rådhuset og museumskomplekset. Hvor skøjter man i dag i Tønder? På andre, mildere årstider er det herfra, man sejler eller ror ud på Vidåen mod Lægan og videre ud mod vest i marsken. Tønder Roklub, der ligger her ved det gamle vandtårn, Rådhuset og vandmøllen, startede tilbage i 1928 med robåde. I dag ser man flest kajakker på vej ud på eventyr. Kilder til fortsat fordybelse:

• www.dengang.dk
• www.visitdenmark.dk
• www.historiskatlas.dk
• www.kulturarv.dk
• www.toenderroklub.dk

Grønirisk Den gule og grønne fjerdragt med de knaldgule felter på vingerne afslører grønirisken. Det meget tykke næb afslører, at den især lever af frø. Det er faktisk kun ungerne i reden, der får insekter. Dem er der trods alt flere proteiner i. En lækkerbidsken for grøniriskerne er de modne hyben, som de finder om efteråret og vinteren. Vi kan se grønirisker året rundt. I vintermånederne er de danske fugle dog trukket sydpå. Til gengæld får vi besøg af grønirisker fra vore nordiske nabolande. Kilder til fortsat fordybelse:

• www.dofbasen.dk