Digestien - Over eller under Vidåen..?

Odderen Siden 1980`erne har odderen øget sin udbredelse i Danmark, inklusive i Sønderjylland, bl.a. på grund af et forbedret vandmiljø. Odderen lever af fisk og opholder sig det meste af tiden i vandet. Den følger ofte kanalerne, som den vi har her, og er man heldig en tidlig morgen eller sen aften, har man en god chance for at få et glimt af den, når den fx krydser Vidåen lige her, hvor du står. En “dykker” Ved afvandingen af Tøndermarsken blev der i 1920’erne gravet mange hundrede kilometer afvandingskanaler. Vandet bliver ledt ud til pumpestationerne, hvor det pumpes op i Vidåen. Nogle steder krydser kanalen under Vidåen – en sådan underføring kaldes en dykker. Det er sådan en dykker, du næsten står ovenpå.

Hestholm I baggrunden i østlig retning kan du se Hestholm, den store hvide gård, som er bygget på et værft. Et værft er en menneskeskabt jordhøj, som beskytter bygningen mod højvande. Værftsgården Hestholms historie går helt tilbage til 1445. Hestholm var i mange år et kancelligods, der først var ejet af Gottorphertugerne og senere af kongen.

Hestholm Hestholm ligger midt i den flade marsk, og den kan ses fra Bachmanns Vandmølle – både ved høj- og lavvande. Siden inddigningen i 1920-erne har Hestholm ligget godt og tørt på kronen af sit høje værft – kun 1,5 km fra Tønder og 4 km fra grænsen. Navnet fik gården, fordi området anvendtes til græsning og høhøst. Marsken har tidligere krævet meget af folkene, der altid skulle være parate til at sejle, eller ride til og fra gården. Selv høbjærgningen foregik fra både, når det krævedes. Det var også bønderne pålagt at vedligeholde digerne og udbygge dem, når myndigheden krævede det. Gårde af denne størrelse ville typisk have 10-12 ansatte, så der var brug for hjælp udefra. Den skaffede man ved at pålægge bønderne fra hele området – helt ud til kysten – at deltage i digearbejdet. I dag er jorden til Hestholm forpagtet ud, og stedet benyttes som “gårdferie-sted”, hvor besøgende kan medbringe egne heste.

Kilder til fortsat fordybelse:

• www.coast-alive.eu
• www.dengang.dk
• www.historiskatlas.dk

Troldand. Ude på vandet ligger der ofte troldænder. Arten er let at kende, især på de sort-hvide hanner, der også har en top (fjerdusk) oven på hovedet. Tit ligger flere hanner sammen med de ensfarvede, brune hunner. Pludselig – et lille hop – og troldanden dykker. Den skal ned på bunden for at finde snegle, små muslinger og orm. En sjælden gang spiser de også vandplanter, men i hvert fald hele vinteren står snegle og muslinger på menukortet.