Digestien - Vand, vand og atter vand...

sejlbåd_jernbanebroen
Sejlbåd under Jernbanebroen ca. 1898
Vidåen er et af de helt store danske vandløb med det 5. største opland på i alt 1370 km , hvoraf 260 km ligger i Tyskland. Vidåens tilløb udspringer i små vandløb, nogle mere end 50 kilometer øst for Tønder. De fire store vandløb Arnå, Hvirlå, Grønå og Sønderå bidrager med hovedparten af vandet, der strømmer gennem Vidåen. Selve Vidåen begynder 4 kilometer øst for Tønder ved sammenløbet af Hvirlå og Arnå. Vidåen fortsætter derfra gennem Tønder og Tøndermarsken mod udløbet i Vadehavet gennem Vidå Sluse ved Højer. Ved afvandingen i 1929 blev åen omgivet af diger med pumpestationer for at forhindre den i at oversvømme Tøndermarsken.
 
Den orange sti går herfra de næste 2 kilometer på og langs det nordlige dige af Nørresø ud til den store pumpestation ved Lægan. På sydsiden af strækningen ligger Nørresø og det nuværende forløb af Vidåen, mens det gamle forløb af Vidåen, der nu fungerer som pumpekanal ligger på nordsiden af diget.
blåhals
Blåhals
Blåhals Lyt godt efter – især hvis det er forår og morgen eller skumring. Så hører du måske skønne melodiske toner nede fra grøften. Det er Nordens nattergal – Blåhalsen – der synger. Blåhalsen har kun ynglet i Danmark i de sidste 2 årtier. Og netop på marskegnen trives den, så den nu kan høres mange steder.
 
 
 
 
Jernbanebroen/Papegøjestien Her ved skiltet mødes broen og stien.
 
Jernbanen Jernbanen forløber mellem Ribe/Tønder og Niebüll i Tyskland med videre forbindelser sydpå til Heide og Hamborg. Banen stammer helt tilbage fra 1887, men har været nedlagt flere gange. Sidste nedlæggelse var i 1967 for persontrafik. Godstrafikken fortsatte 10 år til og stoppede i 1977. Banen genåbnede igen i 2000 med forbindelse til Bramming/Esbjerg.
 
Papegøjestien Papegøjestien har fået sit navn efter en fugleskydningstradition, hvor man skød efter udskårne træfugle her i på “Skyttefennen” ..kaldet “Papegøjeland”. Fuglen sad på papegøjestangen og var forsynet med beslag. De enkelte dele af den skulle nedskydes i en bestemt orden…og det sidste var brystpladebeslaget. Skydningerne fandt sted hvert år den 24. juni Traditionen er stammer helt tilbage fra tidlig middelalder og blev formodentlig startet i Frankrig i 1200-tallet….og i Tønder fra senest 1693 – hvor “Skyttekorpset blev dannet – eller måske sågar fra 1549 hvor korpsets forgænger hed “Tønder Fastelavnslaug”.
 
Kilder til fortsat fordybelse:
sanglærke
Sanglærke
Sanglærke Fra det tidligste forår er han i gang. Det er hårdt arbejde at hænge i luften i timevis, mens man synger. Men det gør sanglærken gerne. Hannen klarer opgaven bl.a. takket være svæveflyvning. Hans vingeareal er større end hunnens, så med den relativt store vingeflade, er han bare flyvende. Men i de danske landskab er lærkerne trængt. Antallet af lærkepar er mere end halveret i de sidste 40 år. Det intensive landbrug og brugen af sprøjtemidler giver hverken megen lærkeplads eller føde. Så ganske mange lærkepar må holde til i grøftekanter og vejrabatter.