Korntved-Rørkær Stien - Syndfloden og skæggemanden

Tranekjær – oversvømmelser. Frem til den store inddigning var der ved stormvejr ofte stormflod – kaldet vandflod. Det var en oversvømmelse forårsaget af, at kraftig vind pressede store vandmasser fra havet og ind over land i de lave marskområder uden mulighed for at det kunne komme ud igen. Måske var det også vandfloder, der fordrev hele folkestammer som kimbrerne fra deres hjemegne i jernalderen. I den periode blev stormfloder anset som Guds straf for menneskenes synder (“syndfloden”) – i mangel af en naturvidenskabelige forklaring “Den 1. december 1615 er Vandfloden brudt ind omtrent klokken 2 om eftermiddagen. Den har medført store skader mange steder, og 11 mennesker fortælles druknet i Sæd. Også i Rørkær rapporteres om omfangsrige skader. Nogle beboere er således blevet skyllet ud af deres huse. Vandet stod to alen over høet i laderne, og masser af døde dyr fra markerne og engene kom flydende med vandet. ” Tønder var konstant omgivet af en kæmpesø. Ved Hestholm, der ligger på et værft, måtte beboerne ofte sejle de 400 meter over til hovedvejen for at komme videre til Tønder.

Høet blev sejlet Da heste og vogne kun kunne bruges i de færreste dele af de sumpede egne, blev høet læsset på trillebøre og kørt ud til den nærmeste grøft. Her blev det ladet på både og sejlet hjem til byen. Kunstigt gravede kanaler førte direkte op til byens høje. Når man sådan var på arbejde i marken blev der fra gården leveret en madpakke ud til folkene. Man kendte ikke noget til moderne bakteriologi, så man drak begærligt af kanalerne og vandhuller i nærheden gennem en tot græs. Så var man sikker på, at der ikke kom nogle dyr med. Mavesygdomme kendte den hårdføre marsk-befolkning ikke meget til. Til gengæld var ”æ skæggemand” også med. Æ skæggemand indeholdt en dram – snaps, rom eller hjemmebrygget øl, som man nu lige havde på lager. Både voksne og de større børn drak af ”æ skæggemand”, når den gik på omgang i marken.