Korntved-Rørkær Stien - Gest-tungen ved Rørkær
Gest (fra tysk og hollandsk geest) er det højere liggende, tørre landområde, som tydeligt ses på de tætte højdekurver til højre på kortet fra 1930’erne. Gesten er ofte præget af sandjord, og består af bakkeøer – fra næstsidste istid – der ligger spredt ud på hedesletterne fra sidste istid.
Rørkær – Vejlandsbyen i Hostrup sogn
Landsbyen Rørkær ligger her på en gesttunge ind til Tønder Kog og er en såkaldt vejlandsby. Den ældste bebyggelse ligger langs den oprindelige hovedvej (Her gennem Vinkelvej og videre ad Skovfennen).
Også i Rørkær var der jordfordeling efter ”Stavnsbåndets ophævelse i 1788”, men ingen udflytning af gårdene. Der boede også mange mennesker i Rørkær. Folketællingen i 1780 viser, at der var bosat mere end 300 personer alene i Rørkær by.
Rørkærs nuværende hovedvej (Flensborg Landevej) blev etableret, efter at man i 1868 fik lov til at bruge bygningsresterne fra Slotsbanken i Tønder til denne “Flensborg Skassé” (Flensburger Chaussee”).
Brinksgaard her er en særdeles velbevaret firlænget gård.
Brinksgaard brændte i 1909 og blev siden genopført og fredet i 1991, som eksempel på en tidstypisk gård, genopført med originalitet og bevaringsværdige herlighedsværdier.
Før branden i 1909 hørte der til Brinksgaard også en stor lade nord for den nuværende bebyggelse.
I Rørkær generelt, og her ved Brinksgaard har der været en del biavl, så man kunne spise og sælge den gode honning, der bl.a. også kunne bruges til øl-produktion.
Bistaderne her var bygget efter tyske forskrifter med to etager og 4 opgange i hvert bistade, så der var en del honning at slynge fra hvert bistade.
Kvisten over døren
Den firlængede Brinksgaard her er et eksempel på områdets gamle bygningskulturarv her på gestranden til marsken. Brinksgaard var dengang som nu tækket med strå. Gårdens stråtag er langt og tykt, for at skærme beboerne her mod den barske vestenvind.
Men skønt stråtaget her skærmede og varmede, var det også let antændeligt og udgjorde en særlig fare ved brand. Der skulle kun en gnist til, f.eks. ved tordenvejr, før et stråtaget brændte – og det gik hurtigt.
En særlig form for tidlig “brandsikring” ses derfor her, hvor der er placeret en muret kvist over hoveddøren, så man i tilfælde af brand kunne komme ud af hoveddøren uden at få det brændende stråtag i nakken.
