Korntved-Rørkær Stien - Kniplersker og knapmagere
Rørkær gl. by og Skovfennen
Foruden landbrugene her ved Skovfennen har der også været mange andre erhverv repræsenteret. Af den mere kuriøse slags, boede her bl.a. en knapmager, der ernærede sig ved at smelte gammelt tin fra f.eks. krus og fade om til knapper. Disse knapper skulle efterfølgende poleres, have loddet et øje i messing på og sættes på pap – oftest sat fast med et stykke græsstrå.
At være knapmager var et anerkendt borgerligt erhverv, så der skulle betales skat til købstaden Tønder. Dog blev knapmageren her på et tidspunkt tilbudt toldfrihed, hvis han ville producere knapper til hele Danmark. Senere sendte Amtmanden også en forespørgsel om at få lavet knapper til hele den danske hær, men prisen var for høj, så den ordre gik knapmageriet her i Rørkær glip af.
Ved folketællingen i 1835 var der 16 registrerede knapmagere i Rørkær By, måske var der også en enkelt iblandt, der brugte sine evner til fremstilling af (falske) mønter.
Helligkilden i Rørkær på Helliggårdens jord. 1989.
Helligkilden
På bakken ved Skovfennens begyndelse ligger gården Helliggård fra 1700-tallet, ved en middelalderlig hellig kilde. Kilden er især calcium- og svovlholdig og “sundhedsbrønden” på bakken blev stærkt besøgt af syge og krøblinge. Vandet skulle være særlig gavnligt ved hidsige febre.
Der stod en pengeblok ved kilden indtil den forsvandt omkring 1850. I denne pengeblok skulle man lægge penge for vandet fra helligkilden, som gav indtægter til sognets fattigkasse helt indtil 1828.
I 1930-erne begyndte man at sælge vandet fra kilden på flasker, men fortryllelsen var brudt og salget holdt ikke længe. Kilden er ifølge de lokale beboere stadig aktiv.
Ved Skovfennen boede også mange kniplersker, der var blandt de allerfattigste i byen. Piger ned til 6-7 år blev sat til at kniple, da de med deres gode øjne kunne kniple de fineste mønstre med de tyndeste tråde i dårligt lys. Arbejdsdagen for en kniplepige var på 11 timer, 6 dage om ugen, og hun skulle ofte selv ud at sælge kniplinger til kniplingekræmmerne inde i Tønder
Lisette Dyhrberg ved kniplebrættet foran sit hus i Rørkær. Ca.1925
Kniplepigerne i fattighusene
Her ved Skovfennen lå i 2. række flere langhuse, der indeholdt de mest beskedne boliger på ét fag til hver af byens fattigste familier. Her boede mange kniplersker, der var blandt de allerfattigste i byen. De små piger helt ned til 6-7 år blev sat til at kniple, fordi de havde de bedste øjne og derfor kunne kniple de fineste mønstre med de tyndeste tråde i dårligt lys. En arbejdsdag for en kniplepige varede således fra kl. 6-11.30 og igen fra kl. 12.30 – 18 (11 timer dagligt, 6 dage om ugen). Kniplepigerne skulle ofte selv ud at sælge deres kniplinger til kniplingekræmmerne inde i Tønder. Det var ikke nemt at få forhandlet sig frem til en blot nogenlunde rimelig betaling for de mange timers arbejde ved kniplebrættet.
