Rød Sti - Billig sprut og hårdt arbejde...
Lægan bro
Dyrhus og Lægan – med kro og sanglærke
Du har nu lagt landsbyen Dyrhus bag dig og skal snart krydse Vidåen ved Lægan. Her passerede tidligere i tusindvis af indkøbsglade danskere på vej til Aventofts lavprismekkaer. I dag har Süderlügum mod øst overtaget denne rolle. Ved den smalle bro ser du Lægan Bådeklubs hyggelige marina. Dyrhus er navngivet efter værftgården Dyrhus, som nævnes første gang i 1491. Hvor vejen nu krydser Vidåen blev Lægan Kro opført i 1847. Bygningen fungerede også som bådebyggeri. Ved Kroen blev der anlagt en bro over Vidåen – den samme smalle jernbro, som du snart skal passere.
Sanglærke
Sanglærken
Fra det tidligste forår er han i gang. Det er hårdt arbejde at hænge i luften i timevis, mens man synger. Men det gør sanglærken gerne og bl.a. takket være svæveflyvning. Hans vingeareal er større end hunnens, så han er bare flyvende. I det danske landskab er lærkerne trængt. Antallet af lærkepar er mere end halveret i de sidste 40 år. Det intensive landbrug med brug af sprøjtemidler giver hverken megen lærkeplads eller føde. Så lærkepar må ofte holde til i grøftekanter og vejrabatter.
– ca. 1910
Tøndermarsken
Tøndermarsken i Sønderjylland er det største marskområde i Danmark. Marsken er især kendetegnet ved sit rige fugleliv – herunder fænomenet ”sort sol”, der bringer tusinder af turister til området hvert år – men også ved sin afveklsende flora. Marsken er dannet ved naturlige tidevandsaflejringer gennem årtusinder, og før inddigningerne var her engang et stort indhav. Ofte har man ved hjælp af faskingårde indhegnet store områder for at fremme aflejringen. De fremskudte diger har også betydet at der kunne afvandes i flere områder. Livet har ikke været let her. Gårdene skulle bygges højt på værfter, markerne beskyttes mod oversvømmelser med saltvand med konstant inddigningsarbejde, og kanalisering. Kampen er nok vundet, men den har kostet indhavet og Tønders adgang til havet.
Højvande ved Lægan – ca. 1928
Lægan – ca. 1920
Yderligere fordybelse:
10 km – ruten
NaturFugleOpgaveLøsning.
Her er svarene (= præmien) på de 3 spørgsmål fra Digestien punkt 2 (ved Vandtårnet):
Spørgsmål 1: Det rigtige svar er fuglekongen (som er Danmarks mindst fugl – 9 cm og 5-7 gram)
Spørgsmål 2: Vandrefalken er ganske rigtigt verdens hurtigste fugl (over 350 km/t når den styrtdykker efter bytte)
Spørgsmål 3: Det er havternen, som hver vinter (januar-februar) flyver til Antarktis (Sydpolen). I gennemsnit flyver havternen 70.000 km årligt på trækket.
Pibeand:
Tekst: Ude i Nørresø er der i træktiderne og om vinteren flokke af ænder. Pibeanden, der yngler oppe i de nordiske lande og i Rusland, ses ofte, men også andre ænder kan ses: gråand, skeand, krikand, spidsand, knarand, troldand, hvinand…
Spørgsmål 1: Det rigtige svar er fuglekongen (som er Danmarks mindst fugl – 9 cm og 5-7 gram)
Spørgsmål 2: Vandrefalken er ganske rigtigt verdens hurtigste fugl (over 350 km/t når den styrtdykker efter bytte)
Spørgsmål 3: Det er havternen, som hver vinter (januar-februar) flyver til Antarktis (Sydpolen). I gennemsnit flyver havternen 70.000 km årligt på trækket.
Tekst: Ude i Nørresø er der i træktiderne og om vinteren flokke af ænder. Pibeanden, der yngler oppe i de nordiske lande og i Rusland, ses ofte, men også andre ænder kan ses: gråand, skeand, krikand, spidsand, knarand, troldand, hvinand…