Rød Sti - Værfter uden skibe...
Bjerremark ca. 1910
Bjerremark
Bjerremark er en stor smuk 4-længet marskgård, der nævnes første gang i 1685. Den er bygget på et værft, en kunstig skabt forhøjning. Værfterne beskyttede bygningerne ved stormflod eller oversvømmelser fra vandløbene – et problem før det store afvandingsprojekt i Tøndermarsken i 1920-erne. Bebyggelsen på værfterne præges af grundmurede huse modsat bindingsværk som i resten af landet. I marsken har det været vanskeligt at skaffe byggetømmer, og man har derfor tidligt bygget i grundmur.
Fiskehejre med en aborre-snack
Fiskehejre
I trækronerne ved Bjerremark yngler fiskehejren i en lille koloni. Om foråret skræpper hejrerne op fra rederne. Året rundt ser man de grå hejrer på fiskefangst ved vandhuller, søer og grøfter.
Bjerremark – ca. 1970
Værftsbebyggelser
De hævede værfter er bygget pga. truslen fra det flade, oversvømmelsestruede landskab – marsken. Værftsgårde er i Danmark ganske unikke og muliggjorde beboelser herude – både før og efter inddigningerne. Man mener at indvandrende frisere allerede fra ca. 1100- tallet bragte byggeformen med herop. Den er karakteristisk ved sin store tagkonstruktion på laden og de valmede gavle er modstandsdygtige over for kraftig blæst. Nutidens øko-trend med lokale produkter og materialer levede man allerede dengang op til – næsten samtlige byggematerialer findes i nærområdet!
Gården her – Bjerremark – har en lang historie fra ca. 1650 som både tysk og dansk gård. Den henlå desværre efter 1960 tom og uvirksom. Gården blev nærmest plyndret for alt inden man i 90’erne startede en kommunalt drevet restaurering. Gården fremstår i dag som kursuscenter og er prisbelønnet for den fine restaurering. Den ligger midt i naturen med god udsigt over den flade marsk.
Gården her – Bjerremark – har en lang historie fra ca. 1650 som både tysk og dansk gård. Den henlå desværre efter 1960 tom og uvirksom. Gården blev nærmest plyndret for alt inden man i 90’erne startede en kommunalt drevet restaurering. Gården fremstår i dag som kursuscenter og er prisbelønnet for den fine restaurering. Den ligger midt i naturen med god udsigt over den flade marsk.
Bramgås
Bramgås
Blisgås
Blisgås
Blisgås og Bramgås.
Man kan høre det på dem. Der er et snakken og en gakken … på russisk. Ikke så mærkeligt, når de kommer fra Rusland. Det er flokke af blisgæs og bramgæs, der græsser nede i Ubjerg Kog – især i vintermånederne. De skal æde sig fede inden trækket går til Sibirien og det nordlige Rusland om foråret. Så de bruger alle de lyse timer til at æde. En gås spiser helt op til sin egen vægt – hver dag! Det næringsholdige græs giver gæssene gode vilkår. Når det er helt vildt, så fordobler en gås sin vægt på blot en måned. Så er der brændstof til en flyvetur på et par tusinde km.
Skarv
På diget ved Nørresø for enden af Nørresøvej i Ubjerg findes der
Skarv Ude i de udgåede træer sidder skarverne tit og hviler sig … eller tørrer sig. Nogle har vingerne hængt til tørre – spredt dem ud – for skarvens fjerdragt skyer ikke vand. Lidt upraktisk, når man lever af fisk – og kun fisk.
Skarv Ude i de udgåede træer sidder skarverne tit og hviler sig … eller tørrer sig. Nogle har vingerne hængt til tørre – spredt dem ud – for skarvens fjerdragt skyer ikke vand. Lidt upraktisk, når man lever af fisk – og kun fisk.
Havørn
Og Havørn
Næsten 1 m fra næb til halespids. Et vingefang på op til 2,4 m. Havørnen er ikke til at tage fejl af. Især i vinterhalvåret kan du se ørnen ved Nørresø – enten sidde på en gren eller på diget … eller komme flyvende. Når mange gæs og ænder letter fra søen, så er der tit ørn i farvandet.
Yderligere fordybelse:
