Sort Sti - Et slot, en park, en prins…
Slotsparken ca. 1920
Schackenborg Slot og park
Du står her ved Schackenborg opkaldt efter rigsfeltherre og greve Hans Schack. Slotsparken rummer et væld af fuglestemmer på alle årstider.
Slotsparken syd for Schackenborg Slot blev anlagt af enkegrevinde Sophie Dorothea Schack og kaldtes Sønderhaven inden den blev markant ændret til et fransk anlæg med store lindealléer og et ottekantet lysthus. Ca. år 1800 blev parken udvidet mod syd med nåletræsbeplantning. I Prins Joachims tid på Schackenborg er der også blevet afholdt forskellige koncerter og kulturelle arrangementer i parken.
Bogfinke, han
Find fem fugle
Her i Slotsparken kan du let se eller høre en række forskellige fuglearter. Prøv om du kan spotte 5 forskellige slags. Forår og sommer kan det være munk, gærdesanger, rødstjert, sangdrossel, ringdue, spætmejse, løvsanger, musvit og stær. Der er nok at vælge imellem. Efterår og vinter solsort, bogfinke, flagspætte, blåmejse, rødhals eller…
Rødstjert, han
Schackenborg set mod hoved-huset – ca. 1930-1935
Schackenborg Slot
Hans Schack og Møgeltønder er unægteligt forbundne størrelser. Schack købte Møgeltønderhus af kongen i 1661 og ombyggede det til Schackenborg Slot. Ejendommen blev løbende gjort større med opkøb af omliggende gårde med tilligender. Schackenborg havde på et tidspunkt op mod 600 fæstegårde og flere hovedgårde. De nuværende bygninger er opført omkring 1650, men de oprindelig dele stammer helt tilbage fra 1200-tallet.
Schackenborg Porthus – ca 1914
Hans Schack
Hans Schack døde i 1676 og havde dermed kun slottet i 15 år. Hans søn Otto Didrik overtog Schackenborg og grevskabet samme år, hvor det også omfattede Solvig, Sødamgård og Store Tønde. Slægten ejede slottet i en uafbrudt linje af skiftende Hans’er og Otto Didrik’er i 11 generationer – frem til 1978, hvor kongehuset overtog ejerskabet.
Fra 1993 til 2014 drev Prins Joachim slot og ejendom på 969 hektar, men derefter overgik det til ”Schackenborg Fonden” stiftet af prinsen og en række sønderjydske fonde mv.
Kilder til fortsat fordybelse:
Stor flagspætte
Stor flagspætte.
Hovedpine og hjernerystelse? Ikke her, siger flagspætten. Det gør slet ikke ondt, når spætten hakker løs på stammer og grene. Eller når den sender en trommehvirvel af sted for at markere territoriet. Flagspættens hjerne er nemlig hængt op i små elastikker inde i kraniekassen, så hjernen ikke støder imod kraniet. Det er samme teknik vi udnytter i styrthjelme.
