Grøn Sti - Balthasars far og andre vise mænd
Seminariet set fra vest ca. 1965
Vajsenhuset
I 1700-tallet opfordrede bl.a. salmedigteren Hans Adolf Brorson nogle af de rigeste borgere i Tønder til at oprette legater til hjælp for fattige, enker og faderløse. Vajsenhuset blev derfor (efter den store brand i Tønder i 1725) opført i 1730-33 med en hospitalsbygning, et straffe- og arbejdshus samt Vajsenhuset, hvor en flok forældreløse drenge kom til at bo.
Anlægget som udflugtsmål ca. 1905
Anlægget
Fritz Locht, Tønders første stationsforstander på Tønder Øst, stiftede i 1882 en ”Forskønnelsesforening” og satte gennem en utrættelig indsats sammen med nogle af byens mange seminarister skik på området og skabte sumpen om til byens første haveanlæg. Al jord blev båret i spande til og fra holmen i små både. Tønder Sparekasse bekostede de to broer i området, og efterhånden blev anlægget til borgernes foretrukne mål for søndagsturene og anlæggets pasning blev overtaget af byen.
Tønder Seminarium
De kendte og forhenværende købmænd, hhv. Provst Balthasar Petersens far og Peter Struck har sat deres præg på byen med store donationer – både til opførelsen af disse markante bygninger og til at sikre bidrag til driften af hhv. seminariet og vajsenhuset. Bygningerne har en lang tradition som uddannelsesinstitution, idet der fra før 1750 på initiativ af Provst Balthasar Petersen blev uddannet teologer, og fra 1753 også lærere.
Anlægget – ca. 1890
Det gamle Seminarium, Anlægget og Vajsenhuset
De kendte og forhenværende købmænd, hhv. Provst Balthasar Petersens far og Peter Struck har sat deres præg her med store donationer – både til opførelsen af disse markante bygninger og til at sikre bidrag til driften af hhv. seminariet og vajsenhuset. En anden af byens kendte forfædre, Fritz Locht satte sig for at omdanne sumpene her til Tønder-borgernes foretrukne udflugtsmål.
Tønder gamle Seminarium
Som initiativtager til Seminariet sikrede Provst Balthasar Petersen i 1756 med gården Gørrismark seminariet et økonomisk grundlag og i 1788 blev seminariet til et statsseminarium. Efter mere end 200 år med både dansk og tysk læreruddannelse blev seminariet nedlagt af den danske stat i 1989.
Helligånds – hospitalet og Vajsenhuset
For enden af Østergade lå indtil storbranden i 1725 Helligånds – hospitalet og Vajsenhuset. På Vajsenshusets hustavle over døren, kan man læse om en storbrand den 16. oktober 1725. Denne storbrand lagde næsten en femtedel af byen i aske. Det gik bl.a. ud over husrækkerne på begge sider af Østergade med baggårdene helt hen til Østerport. Både hospitalet og Vajsenhuset blev genopbygget.
Vajsenhuset i Østergade – ca. 1940
Frivilligt Brandværn i Tønder var det første i Norden.
Brand har altid været en udfordring i gamle og tætte bebyggelser opført i brændbart materiale med bl.a. bindingsværk og stråtag og uden egentlige veje til at stoppe eller begrænse ildens hærgen. Således brændte store områder af Tønder indre by igen i 1725 og det var en stor udfordring igen at få bygget boliger til alle de brandlidte borgere. Allerede før denne katastrofe havde Hertug Friedrich af Gottorp i 1698 udfærdiget en skrivelse, hvor hertugen formanede Tønder om, at få orden på forholdene. I 1724 blev der ansat en skorstensfejer i Tønder og af ”En Kongelig General – Brand – forordning for Tønder Købstad” fra 1743 fremgår at enhver borger, der ejede et hus eller boede til leje i et hus skulle have
flg. slukningsmateriel let tilgængeligt:
- 2 Læderspande
- 1 brandstige på 16 – 20 fod
- 1 brandhage
- Sprøjte nr. 1 indeholdt 4 tønder vand og yder hvert minut 1 tønde vand, pumpes dermed tom på 4 minutter.
- Sprøjte nr. 2 rummer 3 ½ tønder vand og lænses på 2 ½ minut.
Gråænderne er én af de mange slags ænder i anlægget her.
De fleste af ænderne her i anlægget ved Vidåen er gråænder – den mest almindelige andeart her i Danmark. Gråanden er “stam-and” til de mange parkænder, som tit har en fjerdragt der afviger fra den almindelige gråand. Især i efterår og vinter kommer der en del vilde gråænder til flokken, som så nemt tæller over 100 fugle.
Grønbenet Rørhøne:
Blandt de mange gråænder kan du også se de små blåsorte rørhøns. Heldigvis kommer de også på land, hvor de nipper i græsset. Så bliver deres grønne ben tydelige og den røde blis i panden træder klart frem, – til forskel fra blishønens hvide blis.
Kilder til yderligere fordybelse:
