Grøn Sti - Banedød, digebrud og fugle på hovedet
Oversvømmelse Provst Petersensvej – 1947
Vidåen og de mange oversvømmelser
Vidåen og de tilhørende vandløb har spillet en betydelig rolle for Tønder og de omkringliggende arealer. Adskillige oversvømmelser har ramt området, og i begyndelsen af 1920-erne måtte høsten bjærges fra både. I 1925 vedtog Rigsdagen så Tøndermarskens afvanding og efter 4 års anlægsarbejde var Tønderegnen forandret. Dog oplevede Tønder i 1947 en katastrofe, da man ville sprænge pakis bort, men sprængte hul i diget, således at gader og kældre stod under vand.
Spætmejse med blågrå ryg og
isse, rødbrunt bryst og sort
øjenstribe
Spætmejsen
Op eller ned – det er ligegyldigt. Den herlige spætmejse er en akrobat på træstammer og grene. Som den eneste danske fugl kan den klatre med hovedet nedad. Du opdager tit spætmejsen ved at høre dens skarpe fløjt – eller pift. Og med nakken tilbage kan du være heldig at se den i færd med at søge føde i barken.
Jernbanebroen, hvor Tønder-Tinglev banen gik
Banen blev åbnet som en sidebane til Vamdrup-Flensborg-toglinien i 1867 efter at landsdelen var blevet tysk. Strækningen blev først endelig nedlagt igen i år 2002.
Oversvømmelse i den indre by – 1947
Fra Søfart og Landbrug til Handel & Service
De marskboere, der levede af søfart, fiskeri og rørhøst, var i mange århundreder tilfredse med oversvømmelserne og den fine adgang til havet. Til gengæld havde de beboere, der levede af landbrug med plante- og dyrehold det svært med, at der konstant var oversvømmelser og at Tønder var omgivet af kæmpesøer.
Derfor forsøgte man sig gennem tiderne med mere eller mindre effektiv afvanding i form af forskellige grøfter, kanaler og diger, men stormfloder og oversvømmelser med havets saltvand gjorde tilværelsen svær, da markerne i årevis derefter ikke kunne dyrkes.
Med den effektive afvanding i begyndelsen af 1920-erne mistede Tønder forbindelsen til havet, og samtidig forsvandt mange marskboeres naturlige indkomst, så de blev tvunget til at finde nye næringsveje.
Stort set samtidig forsvandt det sydlige opland fra Tønder med grænsedragningen i 1920, og dermed var en betydelig del af grundlaget for Tønders udvikling ændret.
Tog over Vidåen v. Provst Petersensvej – ca. 1950
Tværbanen og udviklingen i Slesvig Holsten.
Banen var planlagt af den danske stat som tværbane til den sønderjyske længdebane Vamdrup-Flensborg efter krigen i 1848-1850. Hertugdømmerne Slesvig-Holsten blev da genoprettet som helstat med enevældigt styre, og uden at den danske grundlov af 1849 var gældende. Med krigen i 1864, hvor Danmark tabte, kom Slesvig (inkl. det nuværende Sønderjylland) og fra 1866 også Holsten under preussisk herredømme, som provinsen Slesvig–Holsten. Banen blev færdig gjort under dette preussiske herredømme og åbnede i 1867 og fortsatte med persontrafik frem til 1971.
Jernbanebroen, hvor Tønder-Tinglev banen gik
Banen blev åbnet som en sidebane til Vamdrup-Flensborg-toglinien i 1867 efter at landsdelen var blevet tysk. Strækningen blev først endelig nedlagt igen i år 2002.
Kilder til yderligere fordybelse:
