Grøn Sti - Lad hovederne rulle…og vandhønsene leve
Vandrikse
Vandriksen – den usynlige gris
Du skal være mere end heldig for at se vandriksen – en lille fætter til rørhønen. Vandriksen er sky og lever en skjult tilværelse inde i rørskovens bund. Man ser den sjældent, men kan ofte høre den. Som når man trækker en pattegris i halen. Lyt efter – især i de mørke timer morgen og aften.
Pigebadehuset v. Badeanstalten – ca. 1935
Badeanstalten
Her, hvor Galgestrømmen møder Vidåen, lå gennem mange år én af byens badeanstalter. Drengenes del af badeanstalten vendte den ene vej, mens pigernes del af badeanstalten vendte den anden. Den afløstes sidst i 50’erne af et friluftsbad, hvor der i dag er sportshaller.
Galgestrømmen og diget ved Galgestrømmen
Navnet er et gammelt stednavn, der henviser til, at der har været en galge og et rettersted, som vandløbet er løbet forbi. I Tønder har der været to rettersteder – det ene blot ca. 500 m herfra. Man kunne blive henrettet på mange måder, og bødlen havde et stort repertoire bestående af bl.a. ”hjul og stejle”, radbrækning, drukning, skydning, brænding eller halshugning med enten sværd eller økse. Op gennem 1700-tallet blev det kutyme, at de afhuggede hoveder sendtes til universitetet i Kiel til nærmere undersøgelser. Hvervet som Skarpretter i Tønder blev først nedlagt i 1847.
Drengehuset v. den kommunale badeanstalt – ca. 1935
Badeanstalten, Galgebakken og Rørsangeren
Badeanstalten:
Badeanstalten er som navnet siger, et sted hvor man kan tage bad. Kun få huse og lejligheder i Tønder havde op gennem forrige århundrede egentlige badefaciliteter, hvorfor både offentlige og private instanser etablerede forskellige bademuligheder, til tider i sammenhæng med et udskænkningssted. Omkring år 1900 besluttede man at hæve den sundhedsmæssige tilstand i byen og derfor blev flere badeanstalter opført eller udvidet under mottoet: ”Das Wasser ist das Beste”. Der var ellers mange muligheder for at bade i Vidåen, men åen var og er lumsk og mange er i tidens løb druknet, enten under leg eller i forbindelse med arbejde.
Badeanstalterne her ved Vidåen – ca. 1933
Galgebakken:
Her mellem Digevej og Vidåen lå Tønders Rettersted. Galgen var placeret her ved den nordøstlige indfaldsvej ca. 500 meter nordøst for byporten Østerport som skræk og advarsel til forbipasserende. I ”Jyske lov” fra 1241 står således beskrevet, hvad en tyv kan blive hængt for: ”Har han stjålet Koster til en værdi af en halv Marks værdi eller mere, da kan Ombudsmanden hænge ham uden Dom”. Om bygning af en ny galge i 1680 fortælles flg.: En Hestetyv sad fængslet i Slotsporten og ventede på at blive hængt. Først skulle der rejses en ny galge og det var dyrt. Der skulle sendes fire vogne til Kollund for at hente egetræ til bygning af galgen. To store stolper på ca. 10 meters længde blev gravet 2-2,5 meter ned i jorden og støttet af sidde-stolper. Dertil en overligger på omkring 6 meter. Desuden brugte man en galgestige af en 10 meter lang bjælke forsynet med tværtrin. Under opsætningen drak folkene en tønde øl, som også hørte med til byggeomkostningerne. Til gengæld fik hestetyven den tvivlsomme ære at indvie galgen.
Rørsanger
Det er sommer. Det skratter ude fra rørskoven. Rytmisk og vedvarende. Det er “kartoffelskrællerfuglen”. Nå, det rigtige navn er rørsangeren. Men sangen er ikke til at tage fejl af. Det lyder ligesom når man skræller kartofler. Skrat – skrat – skrat – skratterat. Og der bliver skrællet kartofler i timevis – især morgen og aften. Med lidt held ser du også rørsangeren sidde i toppen af sivene. Men den er godt camoufleret med sine brunlige og grålige farver.
Rørsanger
Kilder til yderligere fordybelse:
