Grøn Sti - Fisk & fugl - åletatning og mejsetog
Kristkirken set over Vidåen ca. 1948
Udsigt til Kristkirken
Tønder blev anlagt som udskibningshavn for Møgeltønder og hele geestlandet. Derfra udviklede byen sig først med Skt. Laurentius Kirken omkring år 1200 og siden med Kristkirken, der ses hen over hustagene. Kristkirken er udført i udpræget barokstil, og blev bygget i 1592.
Vidåen har fra gammel tid været byens hovedfærdselsåre. Den har givet liv til mennesker, planter og dyr. Foruden havørred og laks er der fanget både gedder og ål langt op i Vidå-systemet. Ålene blev ofte fanget v.hj.a. den særlige metode ”tatning”, hvor man syer regnorme på 1-2 m snor og derefter danner ”en kugle med løkker”og binder denne på en fiskestang eller blot en lang pind. Selve tatningen foregår ved, at man sætter sin stang (eller flere) med tattet ud i vandløbet, hvor ål bider sig fast i ormene. Ålen løftes op over et medbragt lagen e.lign., hvor de falder af tatten igen.
Blåmejse
Blåmejsen – sød og hidsig
Oppe i træerne eller i buskadset er der ofte mejser på spil. Den lille, vævre blåmejse er på insektjagt. Det går hurtigt, når den smutter rundt mellem blade og kviste. I vinterhalvåret er der tit flere mejsearter i flokken, når mejsetoget går gennem skoven: musvitter, sumpmejser, halemejser, spætmejser mv.
Anlægget, nyanlagt – ca. 1885
Ikke kun udsigten, isfuglene og ålebestanden i Vidåen gør dette sted interessant.
Lige på den anden side af Vidåen her og bag ved Isfugleredekassen og plænen med krolfbanen ligger der to lidt specielle steder.
Det første lige bag plænen er “Klosteret”. I 1923 byggede Tønder Statsseminarium et mindre kompleks med ny gymnastiksal ud mod Vidågade. En del af dette – vendende ud mod Vidåen – var et elevhjem – som man i folkemunde døbte “Klosteret”. I dag er stedet overtaget af Tønder Kommune og hedder “Medborgerhuset”. Det bruges dagligt og flittigt af Tønders foreninger og borgere.
Til venstre herfor ligger familien Riggelsens store gamle hus. Et flot byggeri på en stor grund ned til åen.
Riggelsen-familien ejede tidligere byens utvivlsomt mest ildelugtende virksomhed – Riggelsens Huder og Skind – en garverivirksomhed, der lagde beslag på bygninger fra Østergade 54 og ned til Vidåen over Vidågade 56, hvor lagerbygningen lå samt flere andre i Østergade.
Samme entreprenante familie grundlagde også en genindvindingsvirksomhed allerede i 1888…måske landets første? I 1960’erne var Østergade målet for utallige cykelbagagebærer-transporter af stakke med aviser, som byens ungdom – mange med klemme på næsen – som et supplement til lommepengene solgte til Riggelsen.
På modsatte side af Vidåen ligger bag os Holmeskolen – fra 2011 Grundskolen, eller som mange tøndringer fortsat kalder den: “Øvelsesskolen”.
Tønder Statsseminarium og dets øvelsesskole blev i 1970’erne udvidet med nye bygninger lige overfor, på holmen syd for Vidåen. Al undervisning af skoleelever blev i 1985 samlet på den ny øvelsesskole og seminariet forblev i de gamle bygninger. Med nedlæggelsen af Tønder Statsseminarium i 1989 ændrede man navnet til Holmeskolen.
Kilder til yderligere fordybelse:
Musvit
Musvit.
“Giv tid – Giv tid, den nynner glad.” Sådan synger musvitten allerede i februar, når vinter er ved at blive til vår. Så vi skal blot give tid – have tålmodighed. Så kommer foråret, lyset og varmen. ÅMusvitret rundt kan vi følge musvitten. Ved redekassen med de mange unger. Tænk på hvor mange insekter der skal skaffes. I haver, parker og skov, når musvitfamilien strejfer rundt gerne med andre mejser og om vinteren, når musvitterne besøger foderbrædtet, fedtkuglerne og foderautomaterne.